Danmark
 
 

Liv-ryttere i sidste års Mallorca312

Mallorca312 - Giant – Taiwan

9 januar 2017

Den 29. april går starten til 8. udgave af Mallorca312, med forventet deltagelse af 6.500 cyklister, 2000 flere end sidste års udgave af det årligt tilbagevendende motionscykelløb på Mallorca. På Liv glæder vi os over at der allerede er mere end 700 kvinder tilmeldt den 8. udgave af Mallorca312.

Dette er ikke et cykelløb i traditionel forstand, hvor professionelle cykelhold kæmper om at komme først i mål. Det handler slet ikke om at komme først, det handler om at sætte sig et udfordrende mål og nå det. Det er en individuel udfordring på cykel i det naturskønne bjergområde Serra de Tramuntana på Mallorca. For mange er dette et motionscykelløb, som må prøves mindst en gang i livet. Den længste rute er på 312 km, men man kan også vælge mellem to andre pænt lange ruter på henholdsvis 225 km og 167 km. Uanset hvilken rute der er valgt, er der tale om en seriøs udfordring ikke alene på grund af distancen, alle ruterne er nemlig for en stor del lagt i det bjergrige område Serra de Tramuntana.

 

Serra de Tramuntana

Området er et blandet bjerg- og kulturområde, der er på UNESCOs ”World Heritage Site” liste over kulturlandskaber. Serra de Tramuntana ligger på den nordlig del af Mallorca med skønne udsigter over Middelhavet.

 

Mallorca312 - Giant – Taiwan

Cykelløbet er for alle og er præget af en venlig og kammeratlig stemning. Det køres i det smukke bjergområde Serra de Tramuntana på veje, der er lukket for trafik. Bilerne der følger cyklisterne hjælper alle der måtte have problemer med deres cykel og søger for at alle kommer hjem. Ligeledes er der forplejning til alle deltagere, så alle er med på lige fod.

Ruterne er i år blevet optimerede og som tidligere er er tre ruter at vælge imellem. Den rigtigt lange på 312 km med 5.050 meter med stigninger. Den mellemlange distance er på 225 km med 3.973 meter med stigninger. Den mindst lange er på 167 km og med sine 2.475 meter med stigninger, er selv den korteste rute en udfordring, der kræver en god fysisk form og stor viljestyrke.

De tilmeldte cyklister bestemmer selv på selve dagen udfra dagsformen, hvilken rute de vil køre. Dem der vil kører 312 km eller 225 km begynder klokken 7:00 og de der vil kører 167 km klokken 9:15.

 

Mallorca312 - Giant – Taiwan. Udsolgt, men der er måske en change for at komme med alligevel!

Har lyst til at udfordre dig selv og flytte grænsen for, hvad du selv og andre tror du kan? Mallorca312 er alletiders udfordring for dem der vil udfordre sig selv, specielt fordi en tilmelding til Mallorca312 er gældende til alle 3 distancer og det endelige valg først skal træffes på selve dagen.

Pladserne til årets udgave at Mallorca312 blev udsolgt på bare 6 uger, men der er stadig et lille håb for at du kan komme med i år. Der er flere muligheder for at nå at komme med i år: Du kan skrive dig på ventelisten, Giant har reserveret nogle pladser til sine kunder - prøv at spørge i din Giant butik, om de kan skaffe en billet til dig, derudover har løbets officielle rejsearrangør stadig nogle billetter, hvis du bestiller et ophold gennem dem.