Klaus Nielsen
Klaus Nielsen, Giant Danmark
Giant har en lang tradition for at at være med helt fremme i mtb-sporten. Giant har valgt at lave et samarbejde med Klaus Nielsen, Danmarks p.t hurtigste XC-rytter. Klaus Nielsen er en rytter der er kendt for sin store tekniske viden, sin opsøgende tilgang til træning og køreteknik.
Klaus Nielsen har en lang række danske mesterskaber på cv'et, og skal igen år regnes blandt favoritterne. Klaus har en del år på bagen som top-rytter, men har formået at blive en tand bedre år for år, og det forventer vi hos Giant at han bliver igen i år.
Klaus Nielsen arbejder mod at blive danmarks repræsentant ved OL 2012 i London, og vil i år fokusere på den danske Apfoss-liga, den tyske Bundesliga, samt diverse world-cup løb. Ud over at køre cykelløb, vil Klaus øse ud af sin erfaring ved Giant´s demo-tour, hvor man kan prøvekøre cykler svarende til Klaus´s konkurrence cykler. Klaus Nielsen startede sin cykel- karriere som 14 årig i 1994. Allerede i 1997 kørte han første gang på det danske mtb landshold, hvor han har været fast mand siden, ved utallige EM, VM og OL.
Efter endt uddannelse blev Klaus Nielsen fuldtids professionel i 2005. Sideløbende med race-karrieren har Klaus været med til at lave produktudvikling for diverse udstyrsfabrikanter. Klaus Nielsen kom efter en turbulent periode til Giant i 2010.